Kroppen snakker med - kommentarer fra deltagere:

 

Hej Berrit

Her kommer min evaluering af kurset sidste  tirsdag på biblioteksskolen..

Mit hovedindtryk er meget positivt. Kurset er veltilrettelagt, godt struktureret og engagerende.

Det er utrolig godt at lære af de andres fejl(!). Jeg synes især, at de  generelle fejl, vi alle laver, bliver godt fremhævet. Det er selvfølgelig altid  muligt at uddrage noget generelt af det specifikke, men netop det generelle  blev så godt repræsenteret, fordi vi så hinandens fejl og deltog i  evalueringerne af hinanden.

Hvad kan du bringe med osv:  

En masse. Jeg synes selv, jeg har fåët nogen gode værktøjer, både prof. og privat, når jeg skal enten indlede, formidle til enkelte og grupper  eller holde taler.

Hvordan oplevede du underviseren:

Kan du tåle det??? - Du er en dejlig underviser, et flot, flot kropssprog,  god tydelighed, lydhør osv osv. Du har ihvertfald lært af din egen professionalisme.

Tak for en god dag..

Mange hilsener

Merete, Solrød Bibliotek


Min primære målsætning med at deltage i kurset var at opbygge mere mod på at skulle ’være på’. Om det har båret frugt, må tiden vise. Men efter en dag i selskab med Berrit Kvorning, bliver man unægteligt noget mere modig!

Berrit Kvorning er en kvinde med en fantastisk udstråling, der uundgåeligt smitter af på alle omkring hende. Hun har en helt vidunderlig humor og hendes åbenlyse lyst til at lære fra sig, gør det interessant for os andre at lytte. Hun virkede meget velforberedt, men var heldigvis ikke bundet af det materiale, hun havde lavet til os.

Eventuelt interesserede kan naturligvis få dette kursusmateriale ved at rette henvendelse til undertegnede. Jeg tvivler dog på at det giver det rette billede af, hvad dagen bragte.

Berrit Kvorning skal opleves - og et kursus hos hende kan varmt anbefales!

 Bente Egelund Jørgensen
DR